Leder Workshop > Leder Workshop
Leder Workshop på golfbanen
– lær at lede dig selv og dit team til gode resultater
Kære Leder. Er det muligt at lære at blive en bedre leder af at rende rundt på en golfbane og slå til en lille bold? Ja, og måske endda mere effektivt, end at sidde inden døre eller bygge tømmerflåder!

Udgangspunktet er følgende: Når vi står over for en udfordring eller et problem, uanset om det er på golfbanen eller i en ledelsessituation, er vor måde at angribe og bearbejde udfordringen på, bestemt af vor personlighed. Noget virker bedre for os end noget andet. Og noget virker godt for en person, men ikke for en anden. Spørgsmålet er, hvor bevidst er du om dine "indbyggede" måder at gøre tingene på og hvor god er du til at identificere og udnytte det dine medarbejdere er bedst til?

Giv dig selv og dine ledere en anderledes lærerig indfaldsvinkel til forståelsen og udviklingen af disse lederkompetencer. Lær at udnytte dig eget såvel som dine medarbejderes fulde potentiale og samtidig skabe en højere grad af involvering og loyalitet.
  • 2½ dages program.
  • Indlogering på hotel TorreMirona.
  • Max 8 deltagere.
  • Før ankomsten skal deltagerne udfylde 2 profiler. En profil af deres mentale fokusområder lykkehjørner og mentale blinde spots og en profil af deres lederstil og lederadfærd.
  • Alle deltagere får på førstedagen en intensiv feedback på deres profiler, hvor ambitionsniveau, styrker og svagheder bliver diskuteret og danner basis for de følgende aktiviteter og opgaver på golfbanen.
  • I løbet af programmet får deltagerne samlet deres egen personlige værktøjskasse indeholdende modeller, metoder og test, som hjælper dem til at optimere deres egne såvel som deres medarbejderes kompetencer.
  • Værktøjskassen indeholder desuden hjælperedskaber til ledelsesbeslutninger og aktiviteter indenfor områder så som udvælgelse, medarbejdersamtaler, team building, konfliktløsning, outsourcing m.v.
Highslide JS Highslide JS
  • På tredjedagen tilpasses værktøjskassen til den enkelte deltagers specifikke og aktuelle ledelsesmæssige problemstillinger.
  • Der opstilles et konkret handlingsprogram for hvordan den enkelte kommer videre og bliver en bedre og mere effektiv leder i hverdagen.
  • Personer uden handicap og kendskab til golfspillet får et lige så stort udbytte af at deltage som personer med handicap. For ikke golfere gælder dog at de skal deltage i et introduktionsprogram af 5-6 timers varighed, hvor man gennemgår den basale teknik, etikette og regler. Intro-kurset afsluttes med en runde på 3-hulsbanen.
  • Deltagere uden kendskab til golf, starter kl. 09.00 på førstedagen, hvor de øvrige deltagere starter kl. 15.00.
Links til program & priser

Læs artiklen: Golf og Lederudvikling, pdf

Læs artiklen om, hvordan det mentale scorekort hjalp Ulrik Wilbæk og landsholdet i herrehåndbold til guld - klik på linket herunder.

Sådan hjalp vi drengene til guld, pdf