Om Garuda > Garuda TorreMirona
Hvorfor et Mental Scorecard Academy i TorreMirona?
- for at have et perfekt sted til udvikling og udveksling af viden
Realiseringen af en drøm
Drømmen om at have vort eget sted, i en smuk og fredfyldt natur, et sted uden støj, travlhed og forstyrrelser, hvor vi selv og vore gæster – klienter, kunder, partnere og interessenter – kan slappe af, blive underholdt, modtage læring, udveksle viden og gennemføre trænings- og udviklingsaktiviteter, er nu ved at blive opfyldt.

Klik for at besøge Miura Golf.
Officiel åbning
Den officielle åbning skete d. 26. maj 2009 med deltagelse af Garuda partnere fra hele Europa, samt direktøren for resortet, Mrs. Lucy van Hasteert og arkitekten, Mr. Gaby Elía. De følgende 2 dage var der seminar for partnerne, som bl.a. blev præsenteret for 2 nye HR-værktøjer til identifikation af personlige kompetencer.

Klik på linket for at se fotoalbumet fra åbningen, stedet, faciliteterne og naturen. Link.



Det er nogle fantastiske omgivelser, der venter dig
Det har taget os mange år at finde dette sted. Kort flyvetid, et roligt og fredeligt – ikke turistet – sted, med en skøn natur, godt vejr, en vidunderlig golfbane, gode restauranter og et stort udbud af kultur lige i nærheden. Klik ind på siderne “Om TorreMirona” og se for dig selv, hvorfor vi har valgt netop dette sted.


The Mental Scorecard Academy.
Akademiet er ikke stedet hvor vore gæster overnatter og bliver bespist. Det foregår på et mindre Michelin anbefalet hotel, der ligger 400 meter fra Akademiet.

Akademiet er indrettet til foredrag, møder, trænings- og udviklingssamtaler, diskussioner osv. Det er her vi mødes efter de udendørs aktiviteter, for at slappe af og udveksle erfaringer; i biblioteket, foran pejsen eller ude i haven, siddende på pergola-terrassen – med lyden af stille rindende vand i baggrunden.

I huset er der 3 soveværelser, så mindre grupper af gæster kan overnatte og udnytte husets faciliteter.


Arkitekten
Arkitekten bag Akademiet, er den berømte franske arkitekt Gaby Elía, som nu bor i den lille by Platja de Pals på Costa Brava. Gaby Elía er også arkitekten bag hotellet på Torremirona og Hotel La Costa i Platja de Pals. Til sidstnævnte hotel hører også en rigtig god golfbane, designet og anlagt i 1966 af englænderen F.W. Hawtree. Spil den - det er en god golfoplevelse.




Vi ser frem til at kunne byde dig velkommen
Uanset din anledning til at komme til TorreMirona, ser vi frem til at kunne byde dig velkommen.